Vigtige ting at være opmærksom på, når du skal vælge trimmer
Det er en god idé at sætte dig ordentlig ind i tingene, inden du investerer i en hårtrimmer eller skægtrimmer. Hér har vi samlet nogle punkter, som du bør overveje, inden du beslutter, hvilken trimmer du vil købe:
1) Hvad skal den bruges til?
Når du vælger en trimmer, er det først og fremmest vigtigt at overveje, hvad den skal bruges til. Er det primært til at klippe dit hår? Til trimning af skæg? Eller til begge dele?
2) Hvilke længder ønsker du, at trimmeren skal kunne klippe?
Herefter er det vigtigste at tænke over, hvor kort / langt, du vil have mulighed for at trimme håret / skægget. Ønsker du fx at trimmeren skal klippe håret så tæt på hovedbunden som muligt, så du opnår et skaldet look (eller ingen skæg)? Hold da øje med hvad minimums-klippelængden på trimmeren er. Har du mere længde i håret eller ønsker at toppen af håret skal være længere end siderne? Så er det værd at undersøge, hvor mange mm. de medfølgende afstandskamme går op til.
3) Batterilevetid
Det er altid en god idé at være sikker på, at trimmeren har et godt og holdbart batteri. Mange normale trimmere kan have problemer med tæt eller tykt hår, hvilket resulterer i at hastigheden på motoren falder og skæreevnen forringes. Det er dog ikke et problem med de trimmere, du finder på Proshave.dk. Trimmerne i vores sortiment har en hastighed, der forbliver den samme på skærebladet, så du opnår et præcist resultat uanset hårtykkelse - eller strømniveauet på trimmeren.
4) Ledning eller ledningsfri?
Nogle trimmere har en ledning, som skal sidde i, mens du trimmer håret eller skægget. Andre lades op i en ladestation og kan bruges uden at have en ledning hængende. Det er måske ikke et stort problem med ledningen, men det er værd at overveje, om du har en stikkontakt i nærheden af det sted, du vil bruge trimmeren. Har du ikke det, bør du vælge en trimmer, der er ledningsfri.