RazoRock Plague Doctor
Nedenfor har vi samlet produkterne i serien Plague Doctor fra italienske RazoRock.
I Venedig i det 17. århundrede bar læger masker med søde dufte fra tørrede blomster, urter og krydderier. De troede, at pesten blev spredt af en skadelig form for dårlig luft, og at deres særlige duftblanding ville beskytte dem.
RazoRock er kommet i besiddelse af denne særlige opskrift, som givetvis blev brugt af datidens læger. Duften er blevet genskabt og kan fås i barbersæbe samt en matchende aftershave splash.
Duften har topnoter af pæoner, mens der i duftens kerne findes noter af moskus. Endelig indeholder duften basenoter af vetiver, cedertræ og patchouli.