Escentric Molecules
Stærkt inspireret af naturvidenskaben og duftens naturlige sanselighed blev Escentric Molecules skabt af tyske Geza Schoen i samarbejde med eksperter fra ThisCompany i London. Målet var at gå i en anden retning end den masseproducerende parfumeindustri med lange lister over ingredienser og i stedet bringe fokus tilbage til den oprindelige parfume med få duftnoter.
Geza Schoens idé var enkel: På samme tid ville han lancere to forskellige parfumer, der kun skulle bestå af få ingredienser. I 2006 blev duftparret, Molecules 01 og Escentric 01 introduceret. Begge baseret på duftstoffet Iso E Super. I Escentric 01 blev Iso E Super blandet med ingredienser som pink peber, lime citronskal og iris røgelse, mens Molecules 01 udelukkende bestod af Iso E Super. I 2008 lancerede virksomheden atter to parfumer: Molecules 02 samt Escentric 02, og senere fulgte Molecules 03 og Escentric 03. I 2017 blev sortimentet atter udvidet med 04-duftparret.
Fælles for molecules-duftene er, at de udelukkende består af 1 molekylært stof (80%) og noget alkohol (20%). De tilsvarende Escentric dufte består af 65% samme molekylære stof som Molecules-makkeren, men har fået tilføjet nogle rødder.
Alle duftene er unisex og er yderst holdbare og unikke alt efter, hvem der bærer dem.